torsdag den 1. juli 2010









Søderkøping til Bergh 27/6-1/7






Søndag var det meningen vi skulle have været videre, men jeg fik den fantastiske ide at jeg skulle til Norrkøping og shoppe. En single tur hvor der bare skulle oses butikker og købes solbriller. Men jeg havde ikke lige overvejet der er noget der hedder midsommer-helg, selv centrene var lukkede. Men byen var fin og meget anderledes. Der var en kæmpe kanal med vandfald inde midt i byen og gamle smukke huse og stejle gader. Efter et par timer gik det retur med bus til Søderkøping godt skuffet, uden solbriller. Kenneth havde taget sig en slapper i båden imens. Havde snakket en del med besætningen på Røde Rosa (Steen og Sol) fra Herslev. Aftenen rundet af med foto tur i havnen. Vi var så heldige at blive budt på en aften bajer på Trulte fra Ebeltoft.

Mandag sejlede vi fra Søderkøping kl 9.45 i høj sol. Vi fulgtes med Sømulen fra Rødovre og Røde Rosa fra Herslev. Der blev arbejdet på vejen, tøserne sørgede for fortøjning i land og fyrene strammede ind på tov og spil. Jeg fik rykket nogle grænser ved at hoppe af båden i fart, det har aldrig været min stærke side. Alle mand kom vel igennem ca 13 sluser den dag, var i Norsholm ca kl 15.30. Der blev aftalt fælles grillning, for de tre både der havde fulgtes. Hyggelig aften med snak og god mad. Endte med vi flygtede ned i vores både pga af myg.

Tirsdag vågnede jeg helt rundt på gulvet kl 10, overraskede over vi havde sovet så længe. Planen havde været, at blive i Norsholm men der var røv kedeligt. Bådene lå lige op til en grusparkeringsplads, med en jernbane bro på den ene side og en vejbro et stykke fra på den anden side, virkelig idyllisk. Kl 12.45 Sejlede vi sammen med Røde Rosa fra Norsholm, Sømulen var sejlet. En fin tur gennem kanaler og over søen Roxen, en fin stor sø der minder meget om Esrum sø. Ved Roxen sø skal man sluses videre gennem Gøta Kanlen via Bergh sluserne, som består af 9 slusekamre i træk. Sømulen lå og ventede på det blev deres tur og det kom til at passe med at vi tre både der tidligere havde fulgtes kom ind i samme kammer. Men inden dette kunne ske, skulle slusepersonalet lige have fat i politiet. Da der var mange badende gæster der hoppede ned og badede i slusekamrene, hvilket er farligt. Men det var også stinkede varmt der var 29 grader nede i båden. Nå men slusningen kom igang igen så vi kom ind i første slusekammer. Jeg skulle så blive på land og gå op og hjælpe Kenneth ved hver sluse. Det gik desværre galt for Røde Rosa der smuttede en bagfortøjning og båden røg ind i sluseporten. Heldivis skete der ikke noget med Steen, men Røde Rosa fik lidt skrammer som kunne lappes. Oppe over sluserne er der en fin sø med havn. Vi fik alle lidt rom at styrke os på og nogle valgte at ta' sig en svømmetur i heden, SKØNT!!!!

Onsdag tog vi en bus til Linkøping. Det er en videnskab med busserne heroppe, man kan ikke købe biletter i bussen. Der skal fyldes på et kort (som vi heldivis havde efter min vellykkede tur til Norrkøping) ved nogle automater der er sat sparsomt op af. Da vi var klar var der over en time til bussen, så tiden blev brugt på lunch på kroen. Vi fik set byen og shoppet, jeg fik endlig et par solbriller. En knap så spændende by efter vores mening. Skulle have afholdt Mini Golf tunering med de andre men det blev udsat.

Kl 11 var der så Mini Golf match melllem Søster Esthers og Røde Rosa's besætnig. På en rigtig fin mini golf bane, der var gjort noget ud af, med sluser og det hele. Steen og Kenneth stod helt lige, men jeg hvde 2 slag mindre end Sol så vi vandt. Aflapning og læsning inden det var tid til at se på et nærliggende kloster, det kan jo være der er plads.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar