lørdag den 26. juni 2010
















Oxelsøsund-Søderkøping 23/6 til 26/6

Trods der ikke var bad og toilet, i Oxeløsund havn valget vi at blive, den var jo gratis. Men klatvask og deo kommer man langt med. Dagen startede med at sove længe, det trængte vi til. Gik ind til centrum og handlede og fik lidt frokost. Var i skibsforretningen og købe en Omnia, en ovn til gaskomfor. Parret for Brøndby havde bagt brød i sådan en aftenen før, smart. Havde truet med der skulle gøres rent, meeen fik behov for at røre en hestmule. Så min cykel blev pakket ud og jeg fik cyklet en smuk tur på ca 4 km, ud til en rideskole. Det var en kæmpe gård der lå ved et slot, med kæmpe folde omkring. På vej retur handlede jeg i NETTO (de har rugbrød) Da jeg kom retur havde Kenneth gjort rent ved komfuret og vasket op, sådan skal det være!!!! Aftensmaden stod på æggekage i vores nye Omnia-ovn, lækkert.

Torsdag var så den sidste dag i skærgåden, inden vi skulle i sluser. Derfor skulle der sejles for sejl, en god foran for tværs i en SØ'lig vind 4-6 ms, skøn tur. Denne del af skærgåden vil vi meget gerne besøge igen en anden gang. Efter 33 nm kom vi til Mem og den første sluse skulle prøves. Der meldte sig lidt sommerfugle i maven men det gik fint, fandt bare ud af vi var nødsaget til at anskaffe os et længere tov. Lige inden for slusen var den skønneste lille STILLE havn. I de sidste 3 dage har det været måger lige op af havnene og de LARMER.

Midsommer fredag en meget fejret dag i Sverige. Vi pakkede cyklerne ud og cyklede ca 4 km til Søderkøping for at fejre midsommer. Der var militær orkester, folkedragter og pyntning af midsommerstang. Vi havde købt lidt mad vi sad og spiste i græsset, alle havde madkurve med, hyggeligt. Stangen blev hejst og der var folkedans opvisning. Vi fik købt noget mere tov, så vi var klar til flere sluser (57 stk) Kenneth fik tacklet og syet tovet så det var klar til brug. Om aftenen fik vi lov at grille med på et par fra Ebeltoftes grill. Vi fik rigtig snakket. Jeg bagte en kage i vores nye ovn som der blev delt ud af til danskene, til stor glæde.

Lørdag sejlede vi fra Mem kl 9.50 og efter 3 nm var vi i Søderkøping kl 11.30. De to sluser på vejen gik godt, det nye tov fra snude til et spil agter virkede efter hensigten. Søderkøping er en rigtig kanal havn, man ligger på en lang række ved bredden, hvor der er masser af liv. Lige ved havnen er der en stejl klippe med trapper op (Møns-klint-trappe-antal-puuuhhaaa) Men hold kæft der var en smuk udsigt over byen deroppefra. Resten af dagen hygge, afslapning og en lille lur. Nu i skrivende stund syr Kenneth Dannebrog så vi ikke sejler rundt og vanærer vores flag.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar