torsdag den 6. maj 2010


3/5-6/5 2010

Mandag blev vi i Faaborg for, at køre rundt og se på boliger. Kørte rundt på vores allerede meget nyttige foldecykler, for at se de steder vi er skrevet op. Flere skønne små rækkehuse med grønne områder tæt på. Mor Inger og Tina kom til kaffe og det endte med vi tog med hjem og spiste.

Tirsdag sejlede vi videre til Svendborg. En god vind sejlede 6 kn for en meget rebet genua, en lille tur på 3 timer. Rene' kom og drengene fik bygget et smart bord til computeren. Et smut til Faaborg i bil (tak Rene') for at hente et brev.

Onsdag sejlede vi fra Svendborg kl 10.15 med kurs mod Omø. Den stod mest på motor sejlads, men da vi rundede langeland kunne vi sejle for sejl. Havnemanøvren gik helt galt, super korte pladser og vi havde læst vinden helt forkert. Søster Esther fik en tur op i broen og alt bagpå båden var ved at knække af, men der blev knoklet (og råbt) så det lykkedes. Som kronen på værket fik Kenneth en splint al'a kosteskaft langt op under neglen, kom ud med møje og besvær og smerter. Gik på nettet og opdagede ændringer i vejret, valgte at flygte fra Omø en time efter vi var kommet. Havnen lå ikke i læ og orkede ikke tre dage underdrejet på Omø. 16.15 drog vi mod Karrebæksminde (17 nm) en fin tur men ikke med i beregningen. Godt trætte da vi nåede frem, men maden var lavet under vejs så der var mad med det samme vi var i havn kl 19.45. PPUUHA en lang dag men en god beslutning.

Torsdag slappe/hygge dag i Karrebæksminde pga. vind og det forsætter de næste par dage. Men det er jo altid noget de har en god bager HI HI.

5 kommentarer:

  1. Hej med jer. Smart med denne blog - vi vil spændt følge jer. Det er sgu' en noget kold tid I har valgt at starte i, hva'? Herhjemme er båden kommet i vandet og masten er på (blev sat på i haglvejr!!!), men så ikke så meget mere, ikke lige vejr til at sidde og nusse i. Nårm, der er da også hyggeligt i Karrebæksminde - men kom nu til Vordingborg og få ordnet den tand. Hygge og ha' det godt. Flemming

    SvarSlet
  2. Hej igen. Jeg blev vildt inspireret af det her blog-halløj, så nu har jeg lavet min egen også: kig ind på http://sy-spiceoflife.blogspot.com/

    SvarSlet
  3. Hyggeligt med kommentarer og nyt fra hjemme fronten. Tjekker lige din blog.

    SvarSlet
  4. Det er et rigtig spændende værktøj I har fundet til at lave blog. I kan jo lægge links til forskellige sider eller blogs ude i siden + en hel masse andet sjovt. Kig under gadgets, når I logger ind og sætter op. Man kan også "stjæle# fra andres blogs. Gik det godt med tanden? Hvor skal I lægge til næste gang - nu bliver vejret forhåbentlig bedre. Go' vind. Flemming

    SvarSlet
  5. Har været en tur i Stege. Nu er vi i Rødvig stikker til Sverige imorgen.

    SvarSlet