torsdag den 13. maj 2010







11/5.13/5 2010
Tirsdag sejlede vi fra Vordingborg kl 9.05 i næsten vindstille vejr, smukt!! der var flere kajakker ude. Prøvede igen at fiske men uden held. Ved Møn broen blev vi udsat for total overdrevet mygge-angreb, båden var nærmest smurt ind. Kenneth gik i selvsving, der er ingen tvivl om den mand er udstyret med kriger-genet. Han forsvarede det gode skib Søster Esther for de lede myg - klamt. Ankom til Stege kl 13.35 i land og gå en god lang tur.
Onsdag er ikke noget at nævne REGN!!! lyn og torden. Fruen på skibet forlod det først kl 14.00 da regnen var hørt op, så er det godt med wc om bord. Resten af dagen stod på gåture og en tur på konditori og det lokale bibliotek.
Torsdag (kristlig-luftfart) Sejlede fra Stege kl. 9.45 i vestlig vind 4-6 ms. Skøn sejlads fra start prøvede igen at fiske. Først 2. gang snøren blev smidt ud lykkedes det, 2 flotte hornfisk. Kenneth som har døbt sig selv "Fisker Thomas" og han var vildt stolt over sin første fangst som voksen. Ankom til Rødvig (ved Stevns) efter en super god sejlerdag. Fiskene blev spist til aften og hold kæft der er mange ben i. Vi var en evighed om at spise men godt smager det. I morgen drager vi mod Sverige, så nu starter det ukendte eventyr for alvor-glæder os.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar